Er der “mening” i dit liv ?

Er der “mening” i dit liv ?

Mening, hvad vil det sige? Og er det noget vi kan gøre krav på? Jeg oplever mening med livet som noget helt essentielt. Det er det som får os til at stå op om morgnen, det som får os til at kigge indad og det som får os til at vokse som mennesker. Vi har brug for, at det vi gør, giver mening. Uden mening bliver livet hult, intetsigende og overfladisk. Mening. Er der en mening med livet, det er det største spørgsmål, som nok findes. Men hvad med mening i mindre målestok. Er der mening i det arbejder du har? Finder du mening i dine relationer? I dine fritidsinteresser?

 

Hvad betyder mening for os mennesker?

Helt grundlæggende så vækker meningen en gnist inde i os. Et sted i os, hvor vi oplever, at vi gør en forskel.  Hvis ikke for os selv, så måske for andre. Det er som en drivkraft, der fører os frem i livet. Meningen kan være i at vi arbejder med et produkt, som hjælper andre. Det kan være i at vi er der for vores børn og familie. Det kan være i vores arbejde, i forhold til kolleger, kunder eller selve arbejdet. Uden mening kommer vores liv til at handle om at praktikken skal lykkes. Der skal være tag over hovedet, penge til mad og et arbejde. Når jeg taler med kursister og vi kommer ind på emnet om, hvad de drømmer om, er der mange som svarer, at de ikke ved det. Når jeg så spørger om deres nuværende arbejde giver mening, svarer de nej og tilføjer, "kan man forlange det?"

Jeg læste for nylig en artikel, hvor der stod at vores arbejdsplads har overtaget kirkens funktion. Forstået på den måde, at mennesker tidligere gik i kirke for at finde meningen med livet, nu kræver vi det af vores arbejde. Og kan vi det? Jeg mener helt klart JA. Og det er ikke kun af egoistiske årsager på dine og mine vegne, det er også fordi, at når vi laver noget, som giver mening, så bliver vi mere motiverede, og vi tager i højere grad ansvar og ejerskab over tingene. Vi finder også en større glæde i at møde ind på arbejdet og udvikler os som mennesker. Det er da vigtigt!

Da jeg arbejde på TV2 fandt jeg en mening i at lære nyt og dygtiggøre mig. Langt det meste var for min egen skyld, da det var mine oplevelser og kompetencer som blev styrket. Men jeg manglede at havde mig selv 100% med i mit arbejde, og derfor skiftede jeg retning. I mit arbejde i dag, hvor jeg underviser i personlig udvikling, forandringsprocesser og konflikt håndtering, oplever jeg både, at jeg udvikler mig, men også at jeg gør en forskel i andres liv. Og netop det, giver mig en dyb mening med livet.

Sådan finder du mening i dit liv!

Det vigtigste er at starte med at være ærlig overfor dig selv, og mærke efter om du finder mening i dit liv. Hvis du gør det, hvor finder du det så? Er det kun når du er i haven eller sammen med dine børn? Eller finder du også mening i dit arbejde og i de små ting i hverdagen, som at hjælpe andre eller tage vare på dig selv og dine behov? Vi kan ikke kræve mening i vores liv, hvis vi ikke selv er indstillede på at gøre en indsats og tage ejerskab over processen. For mange kræver det en indsats og ændringer i livet. Hvis du oplever at dit arbejde ikke giver dig mening, kan du prøve at finde ud af, hvad der skal til for at det giver mening. Laver du det rigtige, savner du udfordringer eller er der andet som vil tænde den gnist inde i dig?

Det er ikke i alt hvad vi foretager os, at vi kan forvente, at vi kan opleve den dybe mening, men det er vigtigt, at vi kan mærke meningen i vores liv. Hvis du ikke kan finde den på arbejdet, så se om du kan finde den derhjemme. Det er bare vigtigt at huske på, at vi er mange timer på arbejde hver dag, så det rareste ville være om de timer også var med til at udvikle og løfte os som mennesker.

Kærlige hilsner

Sagar

PS. Mening er et gennemgående emne på De Ni Kraftfelter uddannelsen, og uddannelsen er essentiel i forhold til at finde ind til ens mening i livet.

Sig din mening