Knæk Motivationskoden

Ved du hvad der motiverer dig? – og ved du, hvad der motiverer dine kolleger? De fleste vil umiddelbart svare: mere i løn, gode arbejdsforhold eller måske spændende arbejdsopgaver. Det kan også være rigtigt, men det er ikke hele sandheden. Der er nemlig flere lag i det at føle sig motiveret, men ofte ved vi ikke hvad der motiverer os, og kommer derfor til at skabe en falsk form for motivation, som er svær at opretholde og hurtigt forsvinder. Den falske følelse af motivation kan opstå kortvarigt ved for eksempel en lønforhøjelse. Du bliver glad i øjeblikket, men det vil ikke afspejle sig på din arbejdsindsats på den lange bane. Hjernen oplever det som en kortvarig belønning. Den kortvarige motivation kan også opstå i form af frynsegoder så som en frugtordning, et fodboldbord eller måske fleksible arbejdstider – men det er igen noget som hjernen oplever som en kortvarig tilfredstillelse og hurtigt tager for givet. Derfor vil det ikke virke motiverende på længere sigt.

Hvad er ægte motivation?

Ægte motivation kommer indefra. Det at føle sig motiveret betyder, at der er noget som er vigtigt for os, noget som gør os glade og giver indre drivkraft. For nogen mennesker er det at gøre en forskel i verden, for andre er det at nå et mål og få ros for det. Men uanset hvordan vi bliver motiverede, så er det vigtigt at forstå, at vi skal have os selv med, og at vi får en følelse af lykke i det vi gør. Populært bliver den for form lykke kaldt et “kick”. At vores arbejde, eller dele af det udløser et “kick”, betyder at vi i det øjeblik enten oplever vores arbejde som meningsfyldt, eller at vi bliver belønnet på en måde som vi godt kan lide. Det motiverer os.

Det at føle sig motiveret er afgørende for vores arbejdsindsats og i sidste ende vores evne til at præstere.

Hvad motiverer dig?

Det er naturligvis forskelligt hvad der motiverer os, og det er derfor også vigtigt først og fremmest at kende sin egen motivationsprofil og dernæst at kunne spotte andres. Hvis du er leder vil du kunne skabe et stærkere team, og opnå markant bedre resultater, hvis du kender dine medarbejderes motivationsprofiler. Som leder kommer man ofte ubevidst til at lede andre ud fra den motivationsprofil man selv har, og det kan give store udfordringer. Når du bliver bevidst om, hvordan forskellige mennesker bliver motiveret, vil du målrettet kunne hjælpe dine kolleger og ansatte til at yde deres allerbedste, og ovenikøbet blive gladere og mere tilfredse!

De forskellige motivationsprofiler

Der findes fire forskellige motivationsprofiltyper, samt en type vi allesammen kan henfalde til at blive, hvis vi ikke føler os forstået eller motiveret.

Helt overordnet er typerne følgende:

Ildsjælen – en person som brænder for det han eller hun arbejder med, og gerne vil gøre en forskel i verden. Personen ser sit arbejde som et kald, og grænserne mellem arbejde og fritid er flydende.

Præstationstrippereren (ekstrovert) – en person som elsker konkurrence og mål. Vokser ved offentlig anerkendelse og ros – helst så andre hører det, og gerne i form at diplomer eller omtale som f. eks. månedens medarbejder. En person med masser af energi, og som godt kan have lidt spidse albuer.

Præstationstrippereren (introvert) – en person som er fagligt meget dygtig og ofte en specialist. Han eller hun vil gerne selv arbejde med tingene, og finder stor tilfredstillelse i at løse opgaver ingen andre kan. De kan være nørdede (på den gode måde) og finder energi i deres arbejde for egen tilfredsheds skyld.

Pragmatikeren – en person som du kan regne med! De udfører det arbejde du sætter dem til med stolthed. De kan gode lide anerkendelse, og har brug for struktur og retningslinjer. Det vigtigeste for denne person er, at der er en balance mellem arbejde og fritid, er der det, har du en loyal og arbejdsom medarbejder!

Hvis vi ikke bliver mødt i vores motivationsprofil, bliver vi utilfredse og det kan resultere i en negative adfærd. Har du en kollega i dit team, som er meget negativ, kan du regne med, at han eller hun ikke er blevet mødt i sit motivationsbehov, og derfor er blevet til det der kan betegnes som en “negativ lønmodtager”. En “negativ lønmodtager” spreder ofte dårlig stemning, og sår tvivl ved alle nye tiltag og ideer. De tiltrækker også andre “negative lønmodtagere”, og kan derfor virke meget dominerende og decideret ødelæggende for et samarbejdet i et team eller på en arbejdsplads.

Hvis du har en “negativ lønmodtager” i dit team, kan du prøve at finde ud af hvilken motivationsprofil vedkommende oprindeligt har, og hjælpe personen tilbage og ud af den negative adfærd.

Hvis du vil lære mere om motivation, og blive bedre til at motivere dig selv eller dine medarbejdere, så kig her for kurser eller foredrag om motivation – se SagarConstantin.com Her kan du lære at bruge profilerne i dybden, og hjælpe kolleger ud af deres negative adfærd. Både til foredrag og kurser får du effektive redskaber og viden som du let kan bruge i hverdagen.

Mine bedste hilsner

Sagar Constantin

Underviser, foredragsholder og erhvervspsykologisk rådgiver

Motivationsprofilerne er med inspiration fra Helle Heins bog Primadonnaledelse

Du er altid velkommen til at kontakte mig.

Hvis du har en forespørgsel på kurser eller spørgsmål, så send en mail. Du er også velkommen til at ringe, men da jeg ofte er ude og inspirere i virksomheder, kan det være svært at fange mig på telefonen. Har du en hasteforespørgsel, er du velkommen til at sende en SMS så vender jeg tilbage hurtigst mulig.