Mental trivsel under pres
Sådan bryder du de automatiske reaktioner, der dræner dig — og får mere overskud i hverdagen

Mental trivsel handler ikke kun om at slappe af eller trække vejret dybt. Det handler i høj grad om, hvad der foregår inde i os, når presset er der — tankemylder, overtænkning, bekymringer, misforståelser og det ikke at kunne slippe arbejdet og prioritere. Det er sjældent travlheden i sig selv, der dræner os. Det er alt det, den sætter i gang indeni.
På dette kursus lærer du at genkende dine egne mønstre og skabe det lille mellemrum, hvor du kan gribe ind, før tankerne løber af med dig. Du får en forståelse for, hvad der sker i hjernen under pres, og konkrete redskaber til at bremse overtænkning, lægge bekymringerne fra dig og faktisk koble af — også når der er travlt. Ikke ved at prøve at kontrollere tankerne, men ved at forstå den indre mekanisme, så de ikke styrer dig.
Resultatet er ikke bare mindre stress. Det er mere energi, mere nærvær og et større overskud til det, der betyder noget — på jobbet og derhjemme.
Du går herfra med:
- En forståelse af, hvad der reelt dræner din energi — tankemylder, bekymring og overtænkning
- Evnen til at genkende dine mønstre, før de tager over
- Redskaber til at bremse overtænkning og lægge bekymringer fra dig
- Måder at slippe arbejdet og prioritere det vigtigste
- Større nærvær og mindre autopilot
- Et overskud, du kan mærke — også når du får fri
Du kan ikke altid styre presset. Men du kan lære at stå anderledes i det.

FAQ — Mental trivsel under pres
Hvad er mental trivsel på arbejdspladsen?
Mental trivsel handler om at have ro, energi og overskud i hverdagen — også når der er travlt. På Sagar Constantins kursus ser vi på det, der reelt dræner os: tankemylder, overtænkning, bekymringer, misforståelser og det ikke at kunne slippe arbejdet og prioritere. Du får konkrete redskaber til at bryde mønstrene og bevare overblik og overskud.
Hvad er forskellen på mental trivsel og stresshåndtering?
Stresshåndtering sætter ofte ind, når skaden er sket. Mental trivsel er mere forebyggende og handler om at forstå, hvad der tapper vores energi i det daglige — tankemylder, bekymring, overtænkning og svært ved at koble fra — så vi kan gribe ind, før det vokser sig stort. Kurset bygger på Sagar Constantins metode og nyere viden om, hvordan vi reagerer under pres.
Hvem er kurset for?
Kurset er for virksomheder og teams — både ledere og medarbejdere — der oplever en travl hverdag og gerne vil have mere ro, energi og overskud. Der kræves ingen forudsætninger.
Er kurset en behandling for stress?
Nej. Kurset er ikke terapi eller behandling, men et forebyggende forløb med indsigt og konkrete redskaber til at trives bedre i en travl hverdag. Oplever man alvorlige stresssymptomer, bør man søge professionel hjælp.
Inspiration til din personlige udvikling — hver søndag morgen
Forestil dig at begynde søndag morgen med en tanke, der får dig til at stoppe op. En indsigt, der hjælper dig med at forstå dig selv eller andre lidt bedre. Eller et enkelt redskab, du kan tage med dig ind i den kommende uge.
Det er det, du kan glæde dig til, når du tilmelder dig mit gratis nyhedsbrev.
Skriv dig op herunder, så mødes vi på søndag.