Brug for et inspirerende foredrag eller kursus til personaledagen? Trænger
afdelingen til et energi løft? Eller er i udfordret på et emne hvor i har brug for et fælles sprog og redskaber til at komme videre sammen?

Her kan du vælge mellem emner Sagar kan sammensætte til et foredrag eller kursus som taler ind i jeres hverdag.

Skræddersy dit eget foredrag eller kursus

Det er muligt at modulopbygge et foredrag eller kursus, så vi kommer omkring de emner som er vigtige for jer. Jo længere tid vi har, desto dybere kommer vi. Alle moduler kan kombineres med øvelser. Når du sammensætter dit eget foredrag eller kursus, får du fokus på præcis det, der er relevante og værdifuldt for jer.
  • II
    Indre Intelligens

    Reagerer du nogle gange, før du når at tænke — og ærgrer dig bagefter? Indre Intelligens er Sagars egen metode, udviklet på baggrund af hendes ph.d.-forskning i tanker, følelser og adfærd. Her lærer I at forstå, hvad der sker inde i jer, i det øjeblik det sker — og at fange jeres automatiske reaktioner i tide, så I kan vælge anderledes. Resultatet er mere ro, større overskud og valget tilbage, når det spidser til.

  • F
    Forandring

    Har I mange forandringer og brug for redskaber til at få alle godt med igennem? Uanset om I står foran en forandring, er midt i den eller er kommet på den anden side, kan I få en forståelse for, hvad der sker inde i mennesker, når de møder forandring — og hvorfor ``plejer`` sidder så dybt. Når modstanden forstås frem for bekæmpes, undgår I brok og halvhjertet implementering. Lær de vigtigste principper for at lykkes med forandringer — og få dem helt i mål.

  • P
    Personlighedstyper

    Persontyper er et af de stærkeste redskaber til at forstå andres adfærd — og hvorfor vi samarbejder, som vi gør. Uanset om I kender typerne i forvejen, eller det er helt nyt, er der masser at hente. Når I forstår jeres egne og hinandens typer, forsvinder mange af de misforståelser, konflikter og den mistrivsel, der ellers opstår, fordi vi er forskellige. Inkl. i kurset er Essens-profiltesten, baseret på Jungs forskning.

  • G
    Kom på grøn bane

    Har I negative kolleger — eller bare en tendens til brok? Én negativ kollega kan smadre et helt team, og nogle gange kommer vi selv til at belønne den negative adfærd, uden at vi opdager det. I får et nyt fælles sprog og et helt konkret redskab til at vende modstand til nye muligheder — så I ser muligheder frem for begrænsninger. Resultatet er bedre trivsel, stærkere samarbejde og et team, en afdeling eller en hel arbejdsplads, der får et meget stærkere samarbejde på tværs af afdelinger. Inkl. ``Grøn bane``-plakat.

  • EQ
    Følelsesmæssig Intelligens

    Følelser fylder på enhver arbejdsplads — og de styrer mere af vores samarbejde, end vi tror. Følelsesmæssig intelligens er evnen til at forstå egne og andres følelser, så de ikke løber med os i de forkerte øjeblikke. Det giver stærkere relationer, bedre kommunikation og færre konflikter — og et arbejdsliv, hvor følelser bliver en styrke frem for noget, der spænder ben. Bygget på Sagars ph.d.-forskning i følelser og adfærd, og relevant for både ledere og medarbejdere.

  • V
    Værdier

    Værdier er grundstenen i alt, hvad vi bygger — både som mennesker og som virksomhed. For dig som leder eller medarbejder er dine værdier dit indre kompas: det, der hjælper dig med at stå fast i dig selv og træffe autentiske beslutninger. For virksomheden skaber stærke, fælles værdier et fundament, alle beslutninger kan hvile på. Værdibaserede virksomheder klarer sig bedre i et skiftende marked — og de får samtidig en stærkere kultur og en langt større ejerskabsfølelse. Få hjælp til at finde jeres værdier — for den enkelte, for teamet og for hele virksomheden.

  • N
    Nedbrydning af Siloer

    Oplever I en ``dem og os``-kultur, hvor der bliver peget fingre, og opgaver falder mellem stolene? Siloer koster mere, end man tror. Viden bliver ikke delt, afdelinger kommer til at lave det samme dobbelt, ressourcerne bruges ikke optimalt — og nogle gange finder man endda fælles ``fjender`` i huset i stedet for at trække samme vej. Men de bedste idéer opstår på tværs. Når siloerne falder, deler I viden, bruger ressourcerne klogere og får både fart og fælles retning tilbage.

  • K
    Kommunikation

    Det burde være så let. Men langt de fleste underkommunikerer — vi tror, vi er tydelige, og bliver så alligevel misforstået. Vi bruger ord og vendinger, der giver mening for os selv, men ikke for modtageren. Og misforståelser koster: tid, fejl, unødige konflikter og frustration. Her får I enkle redskaber til at ramme rigtigt første gang — så budskabet lander, og jeres kolleger føler sig både set og hørt.

  • HPT
    High Performance Teams

    Et godt samarbejde er afgørende for både trivsel og resultater. Men hvad skal der egentlig til, for at et team lykkes sammen? De stærkeste teams leverer på højt niveau, overholder deadlines og bygger deres samarbejde på tillid — ikke på tilfældigheder. I får indblik i, hvad der kendetegner et high performance team, og konkrete redskaber til selv at blive et.

  • S
    Samarbejde

    Ingen lykkes alene. Vi er alle afhængige af, at også de andre gør en god indsats — og derfor er samarbejde afgørende, både i teamet og på tværs af afdelinger. I får indsigt i de dynamikker, der er på spil mellem mennesker, og konkrete redskaber til at få dem til at spille sammen — så hele virksomheden får et løft.

  • T
    Trivselsforløb

    Er I dygtige hver for sig, men mangler det, der binder jer sammen? Når hverdagen fylder med brok, og samarbejdet knirker, går det ud over trivsel, kunder og resultater. Et trivselsforløb giver jer konkrete redskaber til at tage fat om udfordringerne — og strækker sig over en aftalt periode, så I når at integrere det lærte og gøre det til en varig forandring, ikke bare en god dag.

Foredrag og kurser kan vinkles, så de målrettes virksomhedens ledere, medarbejdere eller kunder.
Emnerne tilbydes som foredrag, workshop, 1-dags kursus eller et trivsels- og udviklingsforløb over flere dage.
For priser, datoer eller booking:

Tag kontakt

hvis du har spørgsmål. Ring 50 30 26 00 eller send en mail.

Inspiration til din personlige udvikling — hver søndag morgen

Forestil dig at begynde søndag morgen med en tanke, der får dig til at stoppe op. En indsigt, der hjælper dig med at forstå dig selv eller andre lidt bedre. Eller et enkelt redskab, du kan tage med dig ind i den kommende uge.

Det er det, du kan glæde dig til, når du tilmelder dig mit gratis nyhedsbrev.

Skriv dig op herunder, så mødes vi på søndag.